I efteråret og vinteren bliver haven et vigtigt spisested for mange fugle. Hvilke arter du får besøg af, afhænger af din landsdel, hvor tæt du bor på skov/marker/by, og ikke mindst hvilket foder du tilbyder 🐦.
Her får du en overskuelig guide til vinterens fugle i haven – og hvad der typisk lokker dem til dit fodersted. Brug listen som inspiration til at gøre haven mere fuglevenlig hele vinteren.
Kort fortalt: Vil du have flere arter, så tilbyd flere fodertyper (frø, fedt og frugt), hold foderet tørt, og giv fuglene tryghed med udsyn og dækning.
3 enkle ting der virker:
💡 Tip: Fordel foder på 2–3 små steder. Nogle fugle er forsigtige og holder sig væk, hvis der er trængsel.
Nedenfor finder du en oversigt over typiske arter. Du behøver ikke kende de latinske navne, men de er med som opslagsinfo.
Solsorten er en af de mest almindelige drosselfugle i haven. Den er typisk 23–29 cm og ses året rundt. Hannen er sort med orange næb, mens hunnen ofte er brunligere.
Skovspurven minder om gråspurv, men har ofte en mere varm brun/kobber farvetone. Den er ca. 12–14 cm og kan være en hyppig gæst, især hvor der fodres med frø og korn.
Gråspurven er social og kommer ofte i flok. Den genkendes typisk på grå/brun fjerdragt og trives godt omkring mennesker. Den spiser gerne mange typer frø og korn.
Jernspurven er en lille, diskret gråbrun fugl omkring 14–15 cm. Den er ofte mere tilbageholdende og ses tit i kanten af foderpladsen, hvor den samler små frø og rester.
Skovduen er stor (ca. 38–43 cm) og kan dukke op i flok i vintermånederne. Den søger ofte føde på jorden og kan hurtigt tømme store mængder, hvis den får adgang.
💡 Tip: Vil du undgå, at duer tømmer foderet, så brug foderautomater og læg kun små mængder ud ad gangen.
Husskaden er let at kende på sort-hvid fjerdragt og lang hale. Den er intelligent, nysgerrig og opportunistisk, og kan tage mange typer føde.
Skovskaden ses ofte nær skov og større træer. Den har brunlig fjerdragt og tydelige blå/sorte vingefelter og kan være meget sky.
Spurvehøgen er en rovfugl, der jager småfugle. Den kan af og til ses i haver, hvor der samles mange fugle ved foderpladser. Hannen er typisk mindre end hunnen.
⚠️ Rovfugle er en naturlig del af økosystemet. Hvis spurvehøgen dukker op, kan du hjælpe småfuglene ved at have tættere buske i passende afstand, så de har flugt- og skjulmuligheder.
Duehøgen er større end spurvehøgen og ses typisk nær skov og større naturområder. Den er mere sjælden i haver, men kan forekomme, især hvis der er mange duer i området. Hannen er ofte omkring 49–56 cm, mens hunnen kan være 58–64 cm.
Musvitten er en af de mest kendte mejser (ca. 14–15 cm). Den har gult bryst med sort stribe og hvide kinder.
Rødhalsen er let at kende på det orange bryst. Den er ofte forsigtig og ses tit på jorden under foderpladsen, hvor den samler smuld og småstykker. Den er typisk omkring 13–14 cm.
Grønsisken er lille (ca. 11–12,5 cm) og kan have tydelige gulgrønne farver. Den kommer ofte i mindre flokke, især hvor der er frø og fedt. I nyere kilder kan arten også kaldes Spinus spinus.
Gulspurven er en smuk fugl omkring 16–17 cm med gullig fjerdragt. Den ses ofte i åbne områder, nær marker og på landet.
Sjaggeren er en drossel, som især om vinteren kan dukke op, ofte i flok. Den er glad for frugt og bær og kan være en spændende gæst i haver med frugttræer.
Blåmejsen er en lille mejse, som er glad for solsikkekerner og fedt. Den er hurtig og ses ofte i selskab med andre mejser. Den er typisk omkring 10,5–12 cm.
Sumpmejsen minder om andre mejser, men kan være en smule sjældnere at se i haven. Den spiser gerne små frø og kan blive en fast gæst, hvis foderet passer.
Det varierer efter område og foder, men hyppige vintergæster ved foderpladser er fx solsort, skovspurv, gråspurv, musvit og blåmejse. I nogle haver ses også rødhals og grønsisken.
Variation er nøglen: energirige frø (fx solsikkekerner), fedt og frugt giver typisk flere arter – og frugt kan fx lokke drosselfugle som solsort og sjagger.
Rengør foderautomater jævnligt med varmt vand (evt. mild sæbe). En tommelfingerregel er ca. en gang om måneden, men oftere i fugtigt vejr eller ved stor aktivitet. Hold også området under foderpladsen så rent som muligt.
Det er naturligt. Giv småfuglene buske/tættere beplantning i passende afstand, så de har gode flugt- og skjulmuligheder.
